Visitation

Visitationsinformation for børn

Kære forældre

I forbindelse med at I sammen med jeres kommune er blevet enige om, at en dagbehandlingsskole er det rette undervisningstilbud til jeres barn, er I altid velkomne til at kontakte os for eventuelle afklarende spørgsmål. Det kan vedrøre både processen omkring visitationen eller spørgsmål om vores skoletilbud.

De venligste hilsner

Iben Friis-Hansen
Visitationschef

Er dit barn endnu ikke blevet visiteret, kan du herunder læse, hvordan visitationsprocessen foregår – fra kommunen indstiller dit barn til dit barn møder sin nye skole. Processen er beskrevet i 4 overordnede steps.

1. Kommunen indstiller eleven
til et dagbehandlingstilbud
1

Kommunens / skolens PPR-psykolog indstiller eleven til et mere specialiseret skoletilbud, end det eleven allerede er indskrevet i. 

2

Elevens sagsakter sendes herefter til det kommunale visitationsudvalg, hvor repræsentanter fra både skoleforvaltningen og socialforvaltningen er repræsenteret. Visitationsudvalget træffer beslutning om, hvilket type skoletilbud, eleven visiteres til.

3
Bevilliges eleven dagbehandling oprettes elevens sag i socialforvaltningen/familieafdelingen, og eleven tildeles en sagsbehandler. Hvis visitationsudvalget beslutter, at eleven skal visiteres/ målgruppevurderet på Behandlingsskolerne sender sagsbehandleren elevens visitationspapirer til Behandlingsskolerne.
2. Behandlingsskolerne visiterer
sagen internt
3. Eleven møder sin nye skole
4
Behandlingsskolernes visitationsudvalg vurderer, hvilket af vores forskellige undervisnings- og behandlingstilbud, der er det mest hensigtsmæssige for at sikre elevens trivsel og udvikling.
5
Sagsbehandler og forældre inviteres derefter til at deltage i et visitationsmøde på Behandlingsskolerne, hvor vi præsenterer vores undervisningsmæssige og behandlingsmæssige tilgang og drøfter det relevante skoletilbud samt strukturen på skolen. På mødet er der blandt andet fokus på forældrenes kendskab til deres barn, tidligere erfaringer og forventninger til tilbuddet.
6
Sagsbehandleren træffer i efterfølgende dialog med forældrene beslutning om, hvorvidt deres barn skal indskrives i vores tilbud. Hvis tilbuddet accepteres, aftales en startdato, og der udarbejdes en kontrakt med elevens bopælskommune. Alle formelle papirer skal være underskrevet af socialforvaltningen og skoleforvaltningen, før eleven kan starte på skolen. Sagsbehandleren tager sig at de praktiske opgaver i forbindelse med forløbet, herunder eventuelt kørselsbevilling og kontakten til skoleforvaltningen.
7
Inden elevens første skoledag arrangerer vi et skolebesøg, hvor både eleven og forældrene deltager. På dette besøg får eleven mulighed for at se skolen. Skolelederen vil også tale med eleven om skolen, forventninger og interesser. I forbindelse med bbsesøget gennemgås en opstartsplan for eleven.
8
Den første skoledag er typisk kort, og barnets forældre deltager.
4. Vi sikrer elevens trivsel og udvikling
9

Behandlingsskolerne følger løbende op på elevernes trivsel og udvikling, både i dagligdagen gennem faste opfølgningsmøder og revisitationsmøder. Vi udarbejder elevplaner og behandlingsrapporter to gange årligt. Behandlingsrapporten indeholder konkrete anbefalinger om, hvorvidt eleven bør fortsætte i det nuværende tilbud, eller om eleven har gjort tilstrækkelige fremskridt til at overveje en overgang til et mindre indgribende tilbud. Rapporten sendes med anbefalingerne til den lokale skoleforvaltning (PPR) og den kommunale socialforvaltning, som i fællesskab beslutter, hvilket skoleforløb eleven tilbydes i det kommende skoleår.

10

Vi har altid fokus på, at eleven får mest muligt ud af det tilbud, som eleven er indskrevet i. Hvis vi vurderer, at en anden type tilbud vil være mere gavnligt behandlingsmæssigt vil vi overveje en omskrivning af eleven. Dette sket naturligvis i tæt samarbejde og dialog med elevens forældre og socialforvaltning.