Jesper er 22 år, hans navn er opdigtet. Han er en ung mand med mod på livet på sin helt sin egen måde. Han har diagnosen infantil autisme og er mentalt retarderet. Normalt en kombination af diagnoser, der vil gøre det vanskeligt, ofte helt umuligt, at bo for sig selv.
Men ikke for Jesper. Den 1.oktober sidste år flyttede han i egen lejlighed på Marianelund i Fredensborg, og det har givet ro hos hans mor, Susanne, og resten af familien, men det har krævet hårdt arbejde at finde det rigtige botilbud til sønnen.
”Da Jesper nåede en alder, at han røg ud af det kommunale skolesystem, så var vi overladt til selv at finde et egnet tilbud til ham. Det har været lidt af en jungle at finde rundt i, for Jespers udfordringer kræver et aktivitets- og botilbud, hvor der er er normering, så de kan honorere 1:1 dækning i dagtimerne. Jesper har brug for hjælp til det meste i dagtimerne. Vi har godt nok været rundt til mange forskellige steder, og det vi så og hørte var godt nok ikke alt sammen noget vi ville udsætte vores søn for,” siger Susanne.
Jesper har deltaget i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU, på Marianelund, og det betød, at overgangen til at bo i egen bolig, ikke har været for voldsom.
”Overgangen til egen bolig på Marianelund er gået så fint. Det handler i høj grad også om, at han kendte stedet godt. Han kendte til deres hverdag og rutinerne i huset. Selvfølgelig var han fra starten, ikke vant til hvordan tingene foregik om aftenen, men det lærte han hurtigt. Jeg må sige, at det er gået over al forventning,” siger Susanne og fortsætter:
”I dag bor han i sin egen lille lejlighed, hvor der er en stue, et soveværelse, et lille køkken og eget toilet. Marianeund er et super godt sted, og i dagtimerne er han i gang med forskellige aktiviteter. I øjeblikket er han for eksempel i gang med at lære at plusse og minus. Jesper er et rigtigt udemenneske, og han er meget glad for at bruge sin krop. Derfor er han tit i fitnesscenter, svømmehal, ude i naturen og på lange cykelture med sine pædagoger, og så har han sit eget lokale som han kalder sin skole.”
Kan tydeligt mærke at det går godt
Jesper er en ung mand, der sagtens kan klare de daglige rutiner og Susanne slår fast, at det, der gør familien rolige i forhold til deres søns hverdag, er personalets store faglighed og måde at være på.
”Jesper har primært tre pædagoger, der hjælper ham. De er på skift sammen med ham hele dagen, laver aktiviteter med ham og sikrer, at han hele tiden udvikler sine kundskaber. I løbet af ugen er der således et skemalagt program, mens han selv bestemmer, hvad han har lyst til i weekenderne. Selvom han ikke altid fortæller så meget om, hvad der sker i hans hverdag, så får vi løbende informationer i form af en lille SMS eller en mail fra hans pædagoger, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi ville kunne mærke det med det samme, hvis ikke han trivedes. Så ville han blive trist og mere udadreagerende, og det er slet ikke tilfældet. Det vi oplever, er derimod en søn, der altid kommer glad hjem på besøg,” siger Susanne.
For at hjælpe Jesper til at få et bedre sprog, er der en aftale om at han ringer hjem hver anden dag, og det har givet hans meddelsomhed syvmilestøvler på.
”Vi besøger ofte Jesper på Marianelund, og tit spiser vi også sammen med ham. Så melder vi bare til personalet, at vi gerne vil spise aftensmad deroppe, og så sidder vi sammen som familie i hans lejlighed og spiser. Det fungerer rigtig godt, og når han er hjemme på weekend, så kan vi også bare melde til Marianelund, hvis han gerne vil blive og spise aftensmad om søndagen, og han derfor kommer senere hjem. I det hele taget er vi meget, meget tilfredse, og vi har i høj grad den oplevelse, at Marianelund er det bedste sted vi kunne finde til vores søn. Det er så tydeligt, både i ord og handling at personalet vil de unge mennesker, der bor der, det allerbedste og at de gør tingene så godt som overhovedet muligt. Det gør os trygge som forældre, og sikrer at vi kan slappe af. Det er jo os, der har truffet beslutningen om, at vores søn skal bo på Marianelund, og derfor er det selvfølgelig også helt afgørende, at vi ved, at han har det godt.”
På Marianelund i Fredensborg bor der syv beboere, alle med hver deres lejlighed, og selvom personalet gør en dyd ud af, at finde aktiviteter, der kan få beboerne til at finde sammen, så kan det være en svær øvelse. Det betyder dog ikke, at der ikke foregår noget, som alle beboerne kan nyde samtidig.
”Det er klart, at de fleste aktiviteter er pædagogstyrede, men personalet gør meget for at finde på ting, som alle beboerne kan være med til. Det kan for eksempel være at tage ud og bowle og om sommeren sidder de unge ofte sammen ude i haven og spiller musik.”
Susanne er på alle parametre glad for Marianelund, men Jespers bolig er midlertidig, og det kan give lidt kriller i maven over fremtiden.
”Målet er jo, at Jesper skal blive så selvstændig som overhovedet muligt, og jeg er overbevist om at kommunen regner med, at han engang kan blive så velfungerende, at han kan flytte i egen bolig med mindre hjælp end på Marianelund. Men, hvis du spørger mig, så både håber og tror jeg på, at det vil tage mange år. Sådan som Jesper har det i dag, ønsker vi blot at han skal blive ved med at have det.”
Forældrenes oplever er afgørende
Direktør for voksenområdet og dermed Marianelund hos Behandlingsskolerne, Gitte Saouma, slår fast, at forældrenes oplevelse af bostedet, er helt afgørende.
”Vores fornemste opgave er hver eneste dag at huske på, at Marianelund er vores beboeres hjem. Oftest i rigtig mange år. Vi skal sikre, at vores beboere har det bedste liv mens de bor på Marianelund, og det kan vi kun gøre, fordi vi har over 50 fagligt topmotiverede og dygtige medarbejdere, der alle ved, hvordan vi skaber rammerne for det bedste liv for beboerne. Vores beboeres velbefindende og mulighed for at leve det gode liv, betyder alt for os, og også derfor er samarbejdet med og tilbagemeldinger fra deres forældre og andre pårørende særdeles værdifuldt for os,” siger hun.