Socialminister besøgte Marianelund

Del

Solens stråler ”dansede” over gårdspladsen, de nyeste beboere, to artige æsler, gjorde sig klar til at blive kælet for, gårdspladsen var ryddet og fra køkkenet duftede der herligt af hyggelig morgenstund med lækkert til både øje og gane.

Bostedet Marianelund, i Kvistgård, der er en del af Behandlingsskolerne, havde mandag morgen besøg af social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Invitationen til ministeren blev sendt fordi vi har et stort ønske om at vise, at man sagtens kan drive et bosted for voksne med oligofreni på en måde, der både er værdig, udviklende og hjemlig.

Fortsættes under billederne

 

Forstander Søren Fouchard og direktør Gitte Saouma tog imod en særdeles engageret og interesseret minister, der ud over en rundvisning og en særdeles lang snak med en pårørende, fik nogle af grundene til, at vi har succes med at skabe et godt hjem for vores beboere:

  1. Alt vi gør, handler om beboernes trivsel og udvikling

Alle aktiviteter på Marianelund skal have et borgerperspektiv. Det vigtigste er at fremme vores borgeres selv- og medbestemmelse, og vi gør alt vi kan for at give borgerne nogle gode, trygge og hjemlige rammer, som de kan være glade i.

Vi har ganske få magtanvendelser, fordi vores medarbejdere er stjernedygtige til at kabe pædagogiske rammer, der forhindrer konflikter i at udvikle sig.

  1. Vi sikrer vores beboere et godt ungdomsliv

På Marianelund er alle vores beboere mellem 19 – 28 år. Det giver gode muligheder for at skabe venskaber og netværk, og muligheder for at kunne dyrke fælles interesser med jævnaldrende.

Der er værdighed forbundet med at kunne få gode ungdomsrelationer.

  1. Faglighed og trivsel hænger sammen

Hvis strukturer og aftaler skal ændres i dagligdagen, så skal det altid være begrundet i faglige hensyn til beboerne. Det dæmper konfliktniveauet og skaber gladere beboere. Trivsel for vores medarbejdere hænger nøje sammen med trivsel for vores beboere.

  1. Vi caster vores medarbejdere

Vi har helt sikkert landets dygtigste medarbejdere, og de er nøje castet til den beboer de skal støtte. Vi går aldrig på kompromis med vores høje faglighed, og derfor arbejder vi hver dag på at skabe den bedste arbejdsplads.

  1. Marianelund skal være et fantastisk sted at bo og arbejde

Duften af hjemmelavet morgenbrød, blomster på bordene, styr på aktiviteterne, mulighed for at udfolde sin faglighed, respekt for beboerne og en plan for det meste er med til at sikre, at Marianelund er et fedt sted at arbejde og bo