Velkommen til
Center for Skolevægring

Vanløse, Frederiksberg, Islands Brygge og Odense

Om Center for Skolevægring

Center for Skolevægring hjælper børn og unge med skolevægring ved at tilbyde skræddersyede indsatser. Vi arbejder både forebyggende og behandlende og er specialiserede i at håndtere skolefravær. Vores mål er at sikre trivsel og udvikling for børn og unge i alderen 7-18 år samt deres familier, uanset om der er diagnoser involveret. Vi tilbyder en bred vifte af indsatser, fra tidlige forebyggende tiltag til mere intensive behandlingsforløb, og vi kan tilpasse indsatsen efter behov. Vi er især kompetente til at håndtere komplekse psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder, herunder autisme, angst, belastningsreaktion og ADHD.

Medarbejdere i Center for Skolevægring er kendetegnede ved at have en høj grad af faglighed og erfaring. Vi er en tværfaglig enhed bestående udelukkende af uddannet personale, herunder lærere, pædagoger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver og kandidater med forskellige humanistiske profiler inden for pædagogik, psykologi, sociologi etc.

Vores
Elever

Center for Skolevægring tilbyder forskellige forløb henvendt til børn og unge i alderen 6-18 år og deres familier, som af forskellige årsager udviser tegn på mistrivsel og som kan have følelsesmæssige og/eller sociale og faglige problemstillinger, og ofte forskellige typer af diagnoser.

Formålet med indsatserne er altid at afdække og behandle rodårsagen til vanskelighederne til gavn for barnets/den unges positive trivsel og udvikling.

Center for Skolevægring er et tilbud til alle elever med skolevægring, dvs.:

  • elever der skal indskrives i dagbehandling
  • elever der er tilknyttet folkeskolen, andre specialskoler og som skal tilbage på deres tidligere eller en ny skole
  • elever der har behov for støtte, for at kunne fastholdes i deres nuværende skoletilbud
Undervisning

I vores skoletilbud Vendepunktet hjælper vi elever med alvorlig skolevægring. Disse elever isolerer sig ofte derhjemme og kan ikke modtage traditionel hjemmeundervisning, da skolevægring typisk er knyttet til skolerelaterede aktiviteter. Når vi møder eleven første gang, fokuserer vi ikke direkte på skolegang, men påtager os undervisningspligten på en kreativ måde for at undgå modstand fra eleven.

Behandling
Dagbehandling

I Vendepunktet er der altid tilknyttet et tværfagligt team, der sammen arbejder med eleven. Det inkluderer en særlig udvalgt konsulent, der er barnets primære kontakt. Han/hun arbejder sammen med psykologer, familiebehandlere, sygeplejersker, læsevejleder med flere for bedst muligt at støtte eleven, blandt andet ved at trække på en bred psykologfaglig og specialpædagogisk viden.
Et forløb hos Vendepunktet er berammet til minimum tre til seks måneder. Her tilpasser vi løbende indsatsen og evaluerer de mål, som er udarbejdet i samarbejde med eleven.

Når et barn er indskrevet i Vendepunktet, tilbydes eleven altid:

  • læsetest
  • helbredsundersøgelse
  • kognitive undersøgelser
  • samtaleforløb med psykolog
  • familierådgivning

Familier har ofte brug for rådgivning, støtte og hjælp til at bryde uhensigtsmæssige mønstre. Vi tilpasser indsatser efter den enkelte families og barns behov, med en samarbejdende og anerkendende tilgang, der fokuserer på muligheder frem for begrænsninger.

Vores forløb er målrettet børn og unge med skolevægring, mistrivsel, adfærdsvanskeligheder, psykiatriske diagnoser og andre udfordringer. Vi identificerer årsagerne til deres problemer og arbejder på at fremme deres trivsel og udvikling. Vi er specialister i at hjælpe børn og unge i alle grader af skolevægring og isolation.

I vores kontaktpersonsforløb fokuserer vi på at opbygge en god relation, som skaber et trygt miljø for udvikling. Vi støtter barnet/den unge i personlige og sociale læringsprocesser, så de kan tage kontrol over deres eget liv. Vi anvender en anerkendende tilgang og fungerer som støttepersoner, der tilbyder råd, vejledning og strategier for at skabe meningsfuld trivsel og mestring i hverdagen.

Vi tilbyder specialpædagogiske indsatser til børn og unge med forskellige behov, herunder skolevægring og sociale udfordringer. Vores indsatser tilpasses individuelt og kan omfatte undervisning, rådgivning, og social støtte. Vores mål er at inkludere eleverne i almenskolen og styrke deres trivsel både fagligt og socialt. Vi samarbejder med skolen, forvaltningen, og familierne for at tilpasse indsatserne efter den enkeltes behov. Vi står også til rådighed for lærerteamet med planlægning og specialpædagogiske tilgange samt alternativt undervisningsmateriale. Vores sociale indsats fokuserer på elevens behov og omfatter strategier og træning for at styrke deres deltagelse i skole og fritid. Indsatserne kan tilpasses individuelt og kan omfatte telefonisk støtte og brug af digitale værktøjer som Aula. Vi stræber efter at skabe en tryg og positiv oplevelse for eleverne for at styrke deres motivation for fremtidig uddannelse.

Center for Skolevægring - Frederiksberg
H.C. Ørstedsvej 47
1879 Frederiksberg
Leder af Center for Skolevægring
Monica Lindberg
Afdelingsleder
Line Gildsig
Ledende psykolog
Rolf Madsen
Center for Skolevægring - København
Linde Alle 53
2720 Vanløse
Leder af Center for Skolevægring
Monica Lindberg
Afdelingsleder
Jonas Wolthers
Ledende psykolog
Rolf Madsen
Center for Skolevægring - Islands Brygge
Leifsgade 33
2300 København S
Leder af Center for Skolevægring
Monica Lindberg
Afdelingsleder
Mikkel Lindsø
Ledende psykolog
Rolf Madsen
Center for Skolevægring - Odense
Trine Hjortkilde
Brochure om Center for Skolevægring