Velkommen til
Chrysalis

Stenløse, Virum

Om Chrysalis

Chrysalis er en dagbehandlingsskole for børn og unge med vanskeligheder inden for fx autismespektret, ADHD, personlighedsforstyrrelser eller tilknytningsforstyrrelser. Derudover har eleverne sidediagnoser og problematikker, der gør, at de udvikler sig bedst i et skoletilbud, hvor behandling prioriteres højt.

På Chrysalis tilpasser vi med udgangspunkt i struktur og forudsigelighed undervisning og behandling til den enkelte elev. Vi prioriterer altid den enkelte elevs individuelle behov for behandling, og vi arbejder med den enkelte elevs personlige udfordringer og udvikler elevens sociale færdigheder.

Vores mål er, at gøre eleverne i stand til at vende tilbage til et mindre indgribende skoletilbud, folkeskolen eller en specialskole. Ledelsen på Chrysalis består af en skoleleder og en ledende psykolog, der sammen med resten af personalegruppen sikrer den helt rette balance i tilgangen til den enkelte elevs behandling og undervisning.

Vores
Elever

Selvom vores elever kan have de samme diagnoser, er de forskellige og har forskellige behov. Men fælles for vores elever er, at de har store potentialer, der med den rette kombination af undervisning og behandling kan føre dem stærkt på vej til en positiv og stabil skolegang og et værdifuldt voksenliv.

Vores børn og unge

  • går i 0. til 10. klasse
  • er normaltbegavede børn og unge
  • har diagnoser inden for autismespektret, ADHD, personlighedsforstyrrelser eller tilknytningsforstyrrelser har ofte sidediagnoser og problematikker, der gør, at de udvikler sig bedst i et skoletilbud, hvor behandling prioriteres højt.
  • har behov for struktur, forudsigelighed og visuel støtte
  • har behov for små klassemiljøer og evt. behov for afskærmning
  • har typisk haft negative oplevelser med tidligere skoletilbud
  • har evt. været delvist skolevægrende, men kan indgå med individuel støtte
  • har evt. haft udadreagerende adfærd
Undervisning
Fuld fagrække til alle

På Chrysalis opfylder vi de samme krav til fag, timetal, meddelelsesbøger, afgangsprøver og tests, som almene folkeskoler gør. Vores elever undervises primært af linjefagsuddannede lærere eller lærere med undervisningskompetence i faget.

Vi tilbyder undervisning i alle de fag, der er nødvendige for at tage en afsluttende eksamen, og hvis eleverne går her i 9-10. klasse, er det vores klare mål at give dem en fuld afgangseksamen.

Vi er ambitiøse
Undervisningen foregår i små klasser med cirka otte elever, og vi sammensætter klasserne således, at eleverne går i  klasse med kammerater, der har lignende problematikker. Vi har høje ambitioner på vores elevers vegne. Vores erfarne lærere, pædagoger og psykologer tilpasser undervisningen ud fra hver elevs behov, kompetencer og niveau. Vi har en god voksennormering, og personale der har stor erfaring med relationsskabelse og med at imødese elevernes behov, give tæt støtte, og tilbyde afskærmning, når det er nødvendigt

Vi integrerer herudover eleverne i det omkringliggende samfund ved at arrangere ture til

idrætsfaciliteter, museer og vores egen besøgsgård ved Holbæk. Målet er, at eleverne kan vende tilbage til mindre indgribende tilbud og deltage i folkeskolens prøver med succes.

Fra skolevægring til skolegang
Vi tilbyder en målrettet indsats til elever, der er skolevægrende. Vi tilbyder at starte brobygningen til skolen i hjemmet med opsøgende voksenkontakt og højere normering i mindre, afskærmede grupper. Indsatsen kan visiteres særskilt.

Behandling
Ledet og gennemført af psykologer

Vi vægter en tillidsfuld relation mellem vores elever og de professionelle voksne, fordi vi ser denne relation som en af grundstenene for vores elevers trivsel og evne til at lære.

Psykologerne arbejder tæt sammen med skolens personale, herunder lærere og pædagoger, og deltager i netværksmøder med andre fagfolk fra psykiatrien for at sikre den bedst mulige støtte til eleverne.

Individuelle samtaler med psykolog
På Chrysalis har hver elev en behandlingsansvarlig psykolog. Psykologen leder og gennemfører i tæt samarbejde med pædagoger, lærere og evt. tilknyttet sundhedspersonale den enkelte elevs behandling. I behandlingen fokuserer vi på at styrke elevernes evne til at lære og på at give dem værktøjer og strategier, som giver dem selvværd, tro på egne evner og mulighed for at få et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv.

Eleverne har regelmæssige individuelle samtaler med deres behandlingsansvarlige psykolog, der er til stede på skolen hele dagen og er aktivt involveret i elevernes hverdag. 

Målrettede gruppeforløb
Hvert skoleår tilbyder vi gruppeforløb til elever og forældre, skræddersyet til den aktuelle gruppe. Emner kan inkludere sundhed, bevægelse, kropsbevidsthed, følelsesregulering (Aggression Replacement Training, ART) og forældrestrategier. Vores behandlingsmetode er baseret på kognitiv adfærdsterapi og anvendes i individuelle samtaleforløb, gruppeterapi og vores pædagogiske tilgang.

Vi arbejder tæt sammen med hjemmet
Forældresamarbejdet er afgørende for elevens udvikling og trivsel, og vi arbejder derfor tæt sammen med vores elevers familier omkring deres behandling og skolegang. Gennem psykoedukation og løbende vejledning giver vi forældrene en dybere forståelse for barnets psykiske udfordringer og behandling.

Vi inkluderer gerne bedsteforældre, søskende og støttepersoner for at skabe en helhedsorienteret støtte til barnet. Derudover tilbyder vores faste sygeplejersker og sundhedsplejersker ekstra hjælp og vejledning til elever og familier, der har særlige somatiske behov. Dette giver mulighed for en omfattende og helhedsorienteret indsats til vores elever og deres familier.

Behandlingen består af:

  • individuelle samtaleforløb med eleven
  • individuelt forældresamarbejde og inddragelse af elevens netværk
  • gruppeforløb for elever og gruppeforløb for forældre
  • supervision og vejledning af medarbejdere
  • miljøterapi

 

Chrysalis Stenløse
Skolevej 10
3660 Stenløse
Skoleleder
Morten Pejter Roitmann
Ledende psykolog
Maja Johannesson
Chrysalis Virum
Virumgårdsvej 21
2830 Virum
Skoleleder
Tobias Andersen (Orlov)
Konst. Skoleleder
Kim Kold
Ledende psykolog
Anne Katrine Holm
Undervisningstilsyn 2024 Chrysalis Stenløse
Undervisningstilsyn 2023 Chrysalis Stenløse
Undervisningstilsyn 2023 Chrysalis Stenløse
Undervisningstilsyn 2024 Chrysalis Virum
Undervisningstilsyn 2023 Chrysalis Virum
Undervisningstilsyn 2023 - anmeldt
Brochure om Chrysalis Stenløse
Brochure om Chrysalis Virum