Disclaimer: For at sikre elevens anonymitet har vi valgt at kalde Mette Johansens datter for Sofia.
Maj 2023 kommer for altid til at stå som en milepæl for Mette Johansen, hendes mand og særligt deres datter 15-årige Sofia. Efter længere tids mistrivsel, var datterens psykiske bæger fyldt, hun var stort set stoppet med at spise og hun brød sammen. Hun blev sygemeldt, dels som skoleelev, men også som særdeles dygtig elitesportsudøver, blev indlagt på Bispebjerg Hospital, hvor hun var indlagt i otte måneder og blev diagnosticeret med spiseforstyrrelsen anorexi, svær depression og infantil autisme.
Sofia er historien om en pige, der går under de voksnes radar, i hvert fald indtil korthuset braser sammen og det totale psykiske sammenbrud viser sig.
I sine første skoleår var hun lidt af en faglig mønsterelev, for når først hun havde forstået, hvad forventningerne til hende var, så levede hun op til dem grænsende til det perfekte.
Da Sofia blev udskrevet, var det tydeligt at hun var så behandlingskrævende, at et almindeligt skoletilbud ikke længere var aktuelt. Sofia er en særdeles intelligent pige, så en traditionel specialskole var heller ikke på tale, og det frustrerede familien.
”Der er ikke ret mange skoletilbud, der kan gribe et ungt menneske med Sofias udfordringer, og som familie blev det hurtigt klart at vi heller ikke kunne give hende den døgnbehandling hun havde brug for,” siger Mette Johansen.
En skoledag uden venner
Fagligt stod Sofia stærkt i folkeskolen, men socialt hang hendes skoletid ikke sammen. Hun havde det meget svært, når der skulle arbejdes i grupper, og i forbindelse med en klassedeling i 5.klasse, blev hun spurgt til, hvem hun gerne ville gå i klasse med. Hendes svar faldt hurtigt: Ingen.
Flere lærerskift gjorde det ikke nemmere for hende. Udover en matematiklærer, havde hun ingen lærere at være tryg ved. Hun udviklede en manifest præstationsangst, og så snart de første snakke om eksamen blev en realitet, knækkede ”filmen.” Hun fik et nervøst sammenbrud, og hun måtte trække sig fra alt. Også sin sport, som ellers havde fyldt stort set alle ugens dage.
Mette Johansen slår fast, at de er en ambitiøs familie, hvor alle er meget aktive, højt uddannede, lever i et meget struktureret familiemønster og hvor forældrene forventer at alle gør sig umage. Forventningerne til børnene har altid været båret af kærlighed, omsorg og tilstedeværelse, men de har været høje. Måske for høje, siger hun.
Handler om at overleve
Sofia var ved sin indlæggelse meget undervægtig, og selvom der tydeligvis var flere andre ting, der lagde sig som en klods om benet på et normalt ungdomsliv, så var det vigtigste at sikre, at hun overlevede, og de lærte at italesætte maden som medicinen.
Mette Johansen ved godt, at mange familier skal igennem en lang og opslidende kamp for at få den rette hjælp, men for Sofia var vejen til Polaris Nova ikke lang, da diagnoserne først var udredt.
”Vi havde hurtigt mange netværksmøder med kommunen, Sofias gamle skole, PPR og psykologer på Bispebjerg Hospital, hvor vi talte om, hvilke muligheder der var, og her blev Polaris NOVA hurtigt bragt op. Da kommunen godt kunne se, hvor behandlingskrævende hun er, så var de meget lydhøre. Det handlede nok også om, at vi talte med store bogstaver, for det stod meget klart for os, at hvis ikke vi fik den rette hjælp i forlængelse af hospitalsindlæggelsen, så ville det hele falde fra hinanden. Vi har en familie, hvor der også er andre børn, og som ægtepar var vi under en ekstrem belastning,” siger hun.
For Mette Johansen og hendes mand var der ingen tvivl. Situationen var noget nær desperat. Skulle de spises af med lappeløsninger, så ville de snart stå med en familie, hvor forældrene var blevet skilt og børnene ville mangle akut hjælp.
Efter at Sofia er startet på Polaris NOVA, er der sket meget godt.
”At Sofia er startet på Polaris NOVA har gjort en kæmpe forskel for vores familie. Det at vi i nogle timer hver dag kan ånde lidt op som forældre og vide, at Sofias behandling varetages af dygtige fagfolk i trygge omgivelser, gør os så godt. Vores tilværelse er ikke blevet normal, men mellem klokken 8.30 – 15 er den det tætteste vi kan komme.”
At være forælder til et barn, der har haft det så dårligt som Sofia er ødelæggende hårdt. Som forælder er man ”uddannet” til at være omsorgsperson, ikke til at være sit barns behandler. Det bliver hurtigt en ensom tid, at alt skal gå op i praktikaliteter for at varetage sit barns sygdom, og den ensomhed smitter, for også Sofias søskende har måtte tage deres del af læsset i familien. Man bliver nemt lidt glemt som søskende til et barn, der er alvorligt sygt.
”Sofia kæmper stadig med sin anorexi, hun har stadig brug for massiv måltidsstøtte. Hendes spiseforstyrrede tanker rider hende stadig som lidt af en mare, særligt slemt om aftenen. Hun har et spiseforstyrret sind, der kæmper for at undgå at spise, også selvom det ikke giver nogen mening. Der findes ikke noget tynd nok. Derfor er det så godt, at hun på Polaris NOVA møder det samme personale, som hun er tryg ved, at der hver uge laves en fast plan for hendes uge. For en person med autisme kan rigiditeten være hæslig. Men hun profiterer tydeligvis af, at der på Polaris NOVA er få andre elever, en god normering og ikke noget uro,” siger Mette Johansen.
Faglighed kræver ekstreme hensyn
Som ungt menneske, der kæmper imod en invaliderende spiseforstyrrelse, er der mange små sten på vejen, der kan vælte dagen og trygheden. Derfor er behandlingen på Polaris NOVA bygget op omkring særdeles rutinerede fagpersoner.
”At være fagperson i en gruppe af unge med spiseforstyrrelse kræver stor selvcensur, for man kan ikke tale om mad eller andre følsomme ting uden ekstrem hensyntagen. Der er også mange emner man ikke kan bringe op, for der er simpelthen så mange ting, der kan trigge spiseforstyrrelsen, og det gør det så svært at leve et normalt liv. Men alt det formår de på Polaris NOVA, og det er jeg meget imponeret over.”
Sofia går i 9.klasse, og da hun i sommer var til eksamen, var udbyttet et flot 12-tal i faget billedkunst, og forventningen hos både hende og hendes forældre er, at hun kan gennemføre en fuld afgangseksamen i dette skoleår.
”Det at hun kan tage en fuld afgangseksamen samtidig med at hun får den nødvendige behandling, er det, der gør Polaris NOVA til noget helt særligt. Sofia gik ikke i skole i hele 8.klasse, så hun har mange huller, men nu kan vi sikre, at hun ikke kommer mere bagud, og at hun får en afgangseksamen,” siger Mette Johansen.
I takt med at Sofia har fået bedre rammer om sit liv, og har den hjælp hun har brug for i dagtimerne, er der også blevet plads til en piges naturlige drømme om en uddannelse. Sofia vil gerne i gymnasiet.