Af Martin Hoffmann Kønig
”Det er præcis det der, vi kalder relations arbejde. Det er virkelig godt gået, Thor.”
Skolen Fyrtårnets skoleleder, Bjørn Messell, giver ”high five” til 18-årige Thor Baadsgaard, der lige har rejst sig efter en lang snak med en elev.
Den rutinerede skoleleder er ikke bleg for at bruge store ord, når han skal forklare hvor intuitivt godt Thor klarer sig i relations arbejdet med skolens elever. Thor er ved at afslutte et tredages praktikophold på Fyrtårnet, og det har været en helt særlig stærk oplevelse.
Ikke kun fordi pædagogik og lærergerningen passer som fod i hose til hans fagvalg på Egedal Gymnasium, hvor han læser HF, men også fordi Thor er tidligere elev på Fyrtårnet, og det giver ham en helt særlig indgang til at tale med skolens elever.
”Jeg har været præcis som dem, jeg har haft det lige så svært som de har det. Jeg har skændtes med de samme lærere og samtidig kan jeg også vise, hvor langt man kan nå, selvom man har haft det rigtig svært. Vores muligheder er lige så åbne som alle andres, det gælder bare om at gøre noget ved det, og det er jeg glad for at kunne fortælle eleverne,” siger han.
Da Thor gik på Fyrtårnet for henved fem år siden havde han lige været igennem en udredning i børnepsykiatrien, hvor hans diagnosebeskrivelser blev skrevet i flertal, og når han i dag skal beskrive de år i hans liv, så var det en tid, hvor det unge sind havde det rigtig svært.
”Jeg kan nok bedre end så mange andre, sætte mig ind i elevernes situation. For mig er det utrolig rart at komme tilbage til Behandlingsskolerne og vise, at jeg er blevet en god ung mand, selvom jeg havde det rigtig svært engang.”
Sjovt når tidligere elever kommer på visit
Hans primære lærer var dengang Adam Funch, og det var også ham Thor kontaktede da praktikken skulle sættes i værk.
”Det, der er virkelig givende ved at arbejde på Behandlingsskolerne er, at man har muligheden for at gøre en forskel for nogle børn, der har det rigtig svært. Men, man ved jo ikke, hvad de tænkte dengang de gik her eller hvordan de oplevede de ting vi gjorde. Derfor er det fantastisk når de tidligere elever vender tilbage. Det var virkelig sjovt, da Thor ringede og spurgte til en praktikplads. I røret var der jo en rigtig mande stemme, mens han da han forlod os sidst, var lille Thor med en meget lys stemme. Det er vildt spændende i dag at kunne tale med Thor om de faglige vurderinger og indsatser vi gjorde dengang, og når man så bliver bekræftet i, at det vi gjorde, var rigtigt, så er det jo ekstra fedt,” siger han og fortsætter:
”Man får jo nærmest elevperspektivet gennem en reflekteret voksen mands mund. Når man er ansat på Behandlingsskolerne, så bidrager man også med mere end det rent faglige. Man bruger af sig selv når man er på arbejde og man knytter sig til eleverne, særligt i relations arbejdet, som grundlæggende handler om at lære et andet menneske rigtig godt at kende, for at hjælpe ham eller hende med at komme i bedre trivsel og opleve en positiv udvikling. Derfor virker det også ekstra stærkt, når en tidligere elev man har brugt så meget tid med, vender tilbage”
De er jo ikke bare pædagoger og lærere
Thor kan se tilbage på en praktik, der har fået ham overbevist om, at det pædagogiske arbejde og de faglige muligheder for at kunne gøre en positiv forskel, skal være en del af hans fremtid.
Han er særlig glad for som ung voksen at kunne sætte ord på, hvad de voksne han mødte på Behandlingsskolerne, betød for hans liv.
”Da jeg gik på Behandlingsskolerne havde jeg det svært, rigtig svært. Det var en hård tid, men det var også en god tid på den måde jeg jo mødte nogle voksne, der gjorde en stor positiv forskel for mig. De lærere og pædagoger, der arbejder på Behandlingsskolerne, er jo ikke bare lærere og pædagoger. De er også nogle voksne, der virkelig brænder for at hjælpe én, og på det personlige plan betyder det også at man som elev får knyttet nogle helt særlige bånd til de voksne. Men det er nok først når man stopper på skolen, at det rigtigt går op for en, hvor stor betydning Behandlingsskolerne havde,” siger Thor.
Efter Thor stoppede på Fyrtårnet skiftede han til Behandlingsskolernes skole i Stenløse og derefter gik det slag i slag over kostskole, efterskole, idrætsefterskole og nu HF.
”I dag er jeg et rigtig godt sted i livet, og når jeg ser tilbage på hvor langt jeg egentlig er nået, så er jeg ret stolt af mig selv. Jeg kan mærke hvor meget jeg nyder at være lige som alle andre unge mennesker. I fremtiden vil jeg gerne arbejde med mennesker, men jeg vil også gerne tjene mange penge, så det er jo lidt svært at kombinere. Det vigtigste er, at det bliver et arbejde, der gør mig glad,” siger Thor og fortsætter:
”At blive elev på Behandlingsskolerne er ikke for alle. De børn, der kommer her, har virkelig brug for hjælp. På mange områder er det brændte børn, der kommer her. Ved at vende tilbage i praktik, har jeg kun fået endnu mere lyst til at være med til at hjælpe dem. Det handler selvfølgelig også om, at jeg selv har været en af dem, og fordi jeg ved, hvor meget godt Behandlingsskolerne har gjort for mig. Kunne jeg få lov til at gøre det samme for nogle andre børn, så ville det være fantastisk.”