Freya er en 17-årig pige, der arbejder som medhjælper på Behandlingsskolernes skole Polaris Frederiksberg. Ikke just en given sag, da hun for få år siden stort set ikke kunne holde ud at være sammen med andre mennesker.
Af Martin Hoffmann Kønig
Halloween nærmer sig, og 17-årige Freya, navnet er ændret, er i fuld sving med at pynte op på skolen Polaris Frederiksberg, en del af Behandlingsskolerne.
Før sommerferien gennemførte hun folkeskolens afgangseksamen på Polaris og siden har hun gået til hånde på skolen som piccoline otte timer om ugen, hvor hun står for at vande planter, sætter frokost frem, gør rent og står for skolens krea-rum.
Når hun skal sætte ord på, hvordan store dele af hendes ungdom har været, så er det mere end imponerende at hun kan supplere med at sige, at hun har gennemført sin grundskoleuddannelse.
Freya skal nemlig bruge en lang sætning for at beskrive sine psykiske udfordringer: Atypisk autisme, stress, depression med behov for antidepressiv medicin og massive problemer med social angst, særligt har hun meget vanskeligt ved at håndtere sammenhænge med unge mennesker.
Hun begyndte på Polaris i slutningen af 8.klasse, hvor hun siden har gennemført 10.klasses eksamen, og selvom hun godt kan mærke at hun er nået langt i en positiv retning, så er fremtiden stadig krydret med usikkerhed, men nu tør hun drømme om et arbejde.
”Fremtiden er lidt forvirrende, men jeg tænker, at jeg gerne vil arbejde i en garnbutik, som gartner eller som dyrepasser. Det skal i hvert fald være et sted, hvor jeg får mulighed for at slappe af når det er nødvendigt,” siger hun.
Frygten forsvandt på Polaris
Freyas folkeskole-historik indeholder oplevelser og tider som ingen ung har fortjent, og når hun i dag skal fortælle om sin første ungdom, så er den oplevet med massive gråtoner som baggrund.
”Før jeg begyndte på Polaris var jeg i to år sygemeldt fra at gå i skole. Det blev jeg fordi jeg blev mobbet massivt og fik konstateret stress og depression samt udviklede angst. Efter 6.klasse blev jeg decideret mobbet ud af min daværende folkeskole. Det var virkelig voldsomt, og jeg er overbevist om, at det er de oplevelser, der gør, at jeg har det rigtig svært med sociale sammenhænge med unge mennesker. På et tidspunkt var det så slemt, at jeg blev indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling. Det var en meget ensom tid, og det var kun fordi min mor var meget ihærdig og stædig, at jeg kom på Polaris. På min tidligere skole følte jeg ikke jeg kunne sige noget uden at blive hånet eller decideret moppet,” siger hun.
At blive forstået, følge sig tryg og få en følelse af at være noget værd uanset, hvordan man har det, er nogle af de vigtigste oplevelser Freya tager med sig fra sin tid som elev på Polaris.
”På Polaris kunne jeg helt uden frygt række hånden op, og jeg fik hurtigt fornemmelsen af, at her kan man sige hvad man mener, uden at blive udsat for mobning. Også hvis man har en dårlig dag, hvor jeg oplevede at de andre elever med det samme gav udtryk for forståelse. Jeg følte mig forstået fra starten på Polaris, og jeg fik fornemmelsen af at føle sig normal i det unormale. Jeg havde ikke haft undervisning mellem 6. og 8. klasse, så det var selvfølgelig svært at komme i gang igen. Det kan man også se på mine karakterer som ikke er fantastiske, men på Polaris har man lyst til at prøve igen og igen, for der er altid nogle, både blandt lærere og elever, der hepper på en. Når man ligger ned og har det rigtig svært, så er der altid nogle der tror på og støtter en i at komme op igen, og det giver lyst til at forsøge. Polaris er en rigtig rar skole, hvor man har lyst til at modtage undervisning.”
Freya er en både velformuleret og velreflekteret kvinde, og hun har ikke problemer med at sætte konkrete ord på, hvad det er Polaris kan som hun ikke har oplevet på andre skoler.
”På Polaris er der plads til dig, uanset hvordan du har det eller er, og så er der mulighed for at tage pauser, når det er nødvendigt. Det betyder også, at man ikke behøver melde sig syg, selvom man en dag har hovedpine eller bare er småsløj. Har man en dag, hvor man har det ondt indeni, så er det helt ok at tage en dag væk fra skolen. På Polaris er det lige så vigtigt at have det psykisk som fysisk godt. Her bliver man ikke set ned på, hvis man en dag ikke lige kan overskue undervisningen,” siger hun.
Ifølge Freya er det også af stor betydning, at skolens fysiske rammer er hyggelige, men vigtigst at hun mødte lærerkræfter der virkelig kunne deres kram.
”På Polaris har jeg mødt nogle virkelig dygtige lærere, der formår at tilpasse undervisningen til de enkelte elever, og hvis de en dag kan mærke, at vi ikke rigtig er interesserede, så finder de på en anden måde at undervise i pensum. Lærerne på Polaris er virkelig gode til at undervise efter elevernes formåen og interesser. Det kræver altså virkelig en dygtig lærer, og det er de på Polaris.”