Med stor hjælp fra Dansk Erhverv, har vi fået lavet en video, hvor vores adm, direktør, Signe Flindt og en af vores dygtige skoleleder, Emil Therkelsen, fortæller om Behandlingsskolernes mission.
Udover pointerne i filmen, så er nogle af vores vigtigste pointer, at:
Det vi kan se i forhold til de børn vi modtager på Behandlingsskolerne er, at de ikke længere ”blot” har psykiatriske diagnoser.
Mange af dem har også belastningsreaktioner af at have gået i den danske folkeskole og af at være prøvet af i alt, alt for mange forskellige tilbud og indsatser
De private udbydere af velfærdsydelser beskyldes for at være for dyre.
Men uden mulighed for at kunne sammenligne offentlige og privates tilbuds økonomi, er der alene tale om en sandsynligvis falsk antagelse, der risikerer at blokere for at vi får mest muligt velfærd for pengene
Vi står i et samfund med rekordmange unge der mistrives, men vi ved reelt ikke hvad der virker på den lange bane, og det er stærkt bekymrende
Vi har brug for at vi går sammen, offentlig som privat, for at tilvejebringe og dele data om, hvad der virker
Det er helt afgørende, at vi får skabt systemer, hvor familierne til børn og unge i mistrivsel har én indgang, når de har behov for hjælp
Som samfund skal vi vælge de indsatser, der er de rigtige for at hjælpe børn og unge ud af mistrivsel.
Privat eller offentlig er ikke afgørende Indsatsen skal være baseret på faglige vurderinger og viden
Behandlingsskolerne er ikke i en konkurrence med offentlige tilbud. Vi har som samfundsaktører et ansvar for i fællesskab at hjælpe de alt for mange børn, der er i mistrivsel
Vi har et fælles ansvar for at gøre velfærdsområdet attraktivt at uddanne sig til og søge arbejde inden for.
Mistrivselsudfordringerne for alt for mange børn og unge er alt for alvorlig til nålestiksoperationer og halvfærdige reformer. De kræver grundlæggende reformer for at sikre samfundets vigtige guld, vores børn og unge, en god fremtid.